Gitte Naur
Født: 19-4-1960 (63 år)

Biografi
Gitte Naur var oprindelig medlem af bandet News, men efter to plader begyndte hun at klippe film ("Isfugle"), ligesom hun fortsatte med at synge i kor sammen med Rugsted & Kreutzfeldt, Tøsedrengene og Venter på Far. I 1982 medvirkede hun i musicalen "Frit Fald" på Bellevue Teatret og året efter lagde hun stemme til skuespilleren Nonny Sand i filmatiseringen af "De uanstændige". Gitte Naur har siden medvirket i en lang række cabaretter og musicals. Med tekster ikke mindst af Erik Thygesen og som del af gruppen En Over En Under genopdyrkede hun den næsten glemte kabaretscene med forestillinger bygget over sange af John Lennon, C.V. Jørgensen og Sebastian samt senere Elisabeth. Hun har bl.a. medvirket i Blomstergys (Det Danske Teater 1983), Storbydrømme (Bellevue i samarbejde med Ungdommens Teater 1984), Bedstefar er ikke død (Bellevue i samarbejde med Folketeatret 1987), Knud, krig og kærlighed (Café Liva 1989), Gøngehøvdingen (Odense Teater i samarbejde med Folketeatret 1990), Glimt af kærligheden (Soloforestilling på Teamteatret 1996), Another Brick in the Wall (Landsteatret 1997), Den Eneste Ene (One and only compagny 2005) og Olsenbanden (One and only compagny 2008 + 2009). I efteråret 2009 spillede hun dobbeltrollen som Aslaug og den voksne Siri i Sebastian-musicalen "Jernbyrd" på Taastrup Teater. Ved siden af sit liv som skuespiller og sanger er hun sangunderviser på Statens Teaterskole og Odense Teaterskole og sangcoach på Det Kongelige Teater, Odense Teater, Ålborg Teater, Folketeatret og Teamteatret. Siden 2005 har hun desuden brugt sin uddannelse som psykoterapeut.


Har medvirket i følgende 1 film:
De uanstændige (1983)Topsys stemme

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Station 13 (1988-1989) 7 8 Eva

Har arbejdet med følgende 4 film:
Isfugle (1983)Klip assistent
Min farmors hus (1984)Klip assistent
En verden til forskel (1989)Klip assistent
Min søsters børn vælter Nordjylland (2010)Børnepasser