Lise Gjellerup Koch
Født: 15-5-1932 (91 år) i Frederiksberg

Biografi
Lise Gjellerup Koch er datter af fabrikinspektør, civilingeniør Svend E.E. Andersen. Hun blev uddannet på Privatteatrenes elevskole 1952-1955. I elevtiden var hun på teaterstudier i Paris og deltog efterfølgende i kirkespilkurser i Sigtuna i Sverige 1969 og i Løgumkloster både som lærer og elev. Hun har bl.a. haft roller som Agnete i "Elverhøj", Lotusblomst i "Det lille tehus" og Margot i "Anne Franks dagbog". I radioen havde hun titelrollen i "Lille rislende kilde". Både i radioen og i foreninger optrådte hun med oplæsning og visesang med guitar-akkompagnement. I årene 1983-87 tog hun en læreruddannelse. Hun blev den 29. november 1958 gift i Vor Frelsers Kirke med skuespiller Eik Koch og er mor til skuespillerinden Christiane Gjellerup Koch.