Tove Cathala
Født: 17-3-1911 i København
Død: 29-10-2004
Gravsted: Manglende oplysning

Billede af Tove Cathala
Biografi
Tove Cathala, operettesangerinde, var datter af skuespiller Svend Cathala. Hun var i sine unge dage kendt som revypige og medvirkede i 1931 i "Styrmand Karlsens Flammer" på Nørrebros Teater sammen med bl.a. Johannes Meyer og Olga Svendsen. I 1938 var hun med i Kar de Mumma-revyen "Hermed har vi fornøjelsen at" på Fønix Teatret. Hun var også senere kendt som syngepige fra "Slukefter" i Tivoli. Tove Cathala, der aldrig fik det store gennembrud som filmskuespiller, drev en restaurant på Halmtorvet i København. Hun var gift 4 gange. Efter skilsmisse fra urmager Svend Ejner Bieger Rasmussen i 1941 blev hun den 20. november 1942 gift på Frederiksberg Rådhus med ingeniør Johan August Teytaud (f. 05-09-1908). Efter skilsmisse i 1943 blev hun den 17. marts 1944 gift på Københavns Rådhus med modist Ernst Norbert Laursen (f. 03-12-1921). Senest var hun gift med kroejer Chris Bertelsen, der havde Lov Kro indtil den brændte. Sammen drev parret Torve Cafeen i Præstø i årene fra 1965 til 1978. I 1965 flyttede Tove Cathala til et bindingsværkhus på St. Røttingevej 18 ved Tappernøje og havde ikke store indtægter i de 40 år hun boede i den lille landsby. Hun døde ensomt i en alder af 93 år efterladende sig sit faldefærdige bindingsværkshus.


Har medvirket i følgende 4 revyer:
Fønix Teatret 1938
Nørrebros Teater 1931 1932 1932