Erland Erlandsen
Født: 3-10-1912
Død: 26-3-2003 (90 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Billede af Erland Erlandsen
Biografi
Erland Erlandsen, der var skibsredersøn, rejste i begyndelsen af 1930erne til Tyskland for at gøre karriere som skuespiller. I Berlin blev han elev af to berømte gamle skuespillerinder Lucie Höflich og Ilka Grüning og han fik sit første engagement hos tysk teaters førstedame Agnes Straub. I sæsonen 1936-37 var han engageret ved Odense Teater, hvor han tegnede en del plakater til teatret og tegnede kostumerne til forestillingen "Nævningen". Desuden tegnede han nogle kostumer til Riddersalen. Derefter rejste han tilbage til Berlin og blev efter ganske kort tid engageret af Heinz Hilpert til Deutsches Theater for sommeren 1938 og derefter på teatrets filial - Theater an der Josefstadt i Wien. Han havde i 1940 hovedrollen i den tyske film "Donauschiffer" - sammen med Hilde Krahl og Atilla Hörbiger og sidenhen medvirkede han i flere udenlandske film og en del tyske TV-serier. Erland Erlandsen døde i München i 2003.