Carl Heise
Født: 3-3-1888 i København
Død: 1-7-1965
Gravsted: Mariebjerg Kirkegård - Gentofte (nedlagt)

Billede af Carl Heise
Biografi
Carl Heise (egtl. Karl Kristian Rudolf Heise), der var søn af kirurgisk instrumentmager Vilh. Carl Heise, debuterede i 1912 og optrådte ved forskellige teatre i København og i provinsen. Fra 1912 havde han eget teater- og koncertbureau "Carl Heises bureau for kunstnerisk assistance". Han vil blive husket for sin optræden bl.a. i Zigeunerhallen, Tivolis Glassal, teatret Over Stalden og National Scala, hvor hans morsomme repertoire af sange og viser skaffede ham et trofast publikum. Carl Heise medvirkede som skuespiller bl.a. i Charlottenlund-revyen "Det er godt gjort a' Peddersen" 1928 og Charlottenlund-revyen 1929 - begge på "Over Stalden" i Charlottenlund. Han var bror til skuespillerinden Oda Brochorst. Carl Heise blev den 30. november 1912 gift med Angelica Nielsen (død 20-06-1949). Efter at være blevet enkemand i 1949 blev Carl Heise gift den 12. september 1958 på Københavns Rådhus med kontorassistent Esther Louise Cecilie Boldt (f. 12-03-1902)


Har medvirket i følgende 4 revyer:
Charlottenlund-Revyen 1919 1928 1929 1930