Erfred Fabricius
Født: 25-4-1921 i Marstal
Død: 19-6-1997 (76 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Erfred Heine Fabricius, kunstmaler, komponist, sanger og entertainer, voksede op hos bedsteforældrene i Troense. Han slog sig på maleriet og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling, udstillede på Den Frie og blev medlem af kunstersammenslutningen Paraplyen, som bl.a. bragte hans malerier på udstillinger i USA. Hans malerier omfattede såvel landskabsmalerier som portrætter og stemningsskildringer. Erfred Fabricius stod for flere udsmykningsopgaver i Svendborg, bl.a. på HK-Skolen i Christiansminde, hvor hans store keramiske og festlige relief i svømmehallen blev afsløret i maj 1987. Han var oprindelig frisørmester i Svendborg, men fik efterhånden skabt sig en levevej gennem sange, kompositioner og ved optræden. Fra 1974 og nogle år frem stod Erfred Fabricius for mange festlige stunder i Sundbrovejens Cafeteria. Her udfoldede han sig bl.a. med sin kagedåse og sangen BA-BU BA-BU til stor moro for publikum. Han optrådte i Tivolis Vise Vershus og var på turné til mange afdelinger af Visens Venner rundt i landet. Hans sange var i den lette og lune genre, først med "Christiansminde valsen". Han leverede i en årrække sommerens ørehænger, f.eks. "En vals med den, man elsker" og "Jeg ønsker mig et kys af dig" (1953). I søndagens Giro 413 var han fast gæst med "Lad os tænde et lys". Af hans kendte sange var også "Rosenbladet", "Jeg må gå alene gennem verden" og "Lad os være venner i trafikken". Erfred Fabricius modtog Eckersberg-medaljen. Han døde i Svendborg i 1997.


Har medvirket i følgende 1 revyer:
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1962

Har arbejdet med følgende 6 revyer:
Sydfyns perle (1952)Komponist
Der må være en prik (1953)Komponist
Fem fra en ærtebælg. Svendborg Sommerrev (1955)Musik
I Skoven skulle være gilde (1956)Komponist
Kvikke ho'der (1958)Musik
Festival i fælden (1962)Komponist