Annette Strøyberg
Født: 7-12-1936 i Rynkeby sogn, Fyn
Død: 12-12-2005 (69 år)
Gravsted: Tibirke Kirkegård - Nordsjælland

Billede af Annette Strøyberg
Biografi
Annette Susanne Strøyberg Callimanopulos, skuespiller, fotomodel og forfatter, var datter af læge Jørgen Strøyberg (f. 15-02-1902) og hustru Grethe Betty Jensen (f. 13-10-1916). Annette Strøyberg blev i 1950erne bl.a. kendt som guldpigen fra de store reklameskilte for Tuborgs guld-øl. Som 19-årig kom hun til Paris med ambitioner om en karriere som fotomodel. Her mødte hun den berømte franske filminstruktør Roger Vadim, som hun giftede sig med den 17. juni 1958 på rådhuset i landsbyen Londe-Les-Maures. Ægteskabet varede i et par år. Hun fik sit gennembrud i 1959 i Roger Vadim's franske film "Farlige forbindelser", hvor hun spillede sammen med Gerard Philipe. Filmen vakte opsigt, fordi den unge danske skuespillerinde optrådte ganske nøgen i filmen. Anette Strøyberg fortsatte karrieren i Italien, hvor hun indspillede 12 film med bl.a. Roberto Rosselini. Siden bosatte hun sig i USA, men vendte som 27-årig tilbage til Paris. Her forelskede hun sig i marokkanske Guy og flyttede med ham til Marokko. De blev skilt efter 3 år, hvorefter hun rejste til New York i håb om at få gang i endnu e omgang fotomodel karriere. Det blev ikke til så meget - fr hun mødte skibsrederen Gregory Calimanopulis, som hun fik et langt og lykkeligt ægteskab med. Efter 14 år solgte hun sin kæmpelejlighed på Park Avenue og rejste tilbage til Frankrig og blev kæreste med danske Christian Lillelund. Annette Strøyberg bevarede tilknytningen til Danmark gennem sit sommerhus i Tisvilde. Inden sin død skrev hun bogen "Skandaløse Forbindelser", der handlede om sit kærlighedsliv med kendte mænd. Udover Roger Vadim var hun i tre år gift med en marokkansk sukkerfabrikant og en græsk skibsreder, som hun levede sammen med i femten år i New York. Desuden nedlagde - og blev nedlagt af datidens mandlige idoler Sacha Distel, Alain Delon, Vittorio Gassman, Omar Sharif og Warren Beatty.


Har medvirket i følgende 10 udenlandske film:
Farlige forbindelser (1959)
Le testament d'Orphée, ou ne me demandez pas pourquoi (1960)
Blod og roser (1960)
Il carabiniere a cavallo (1961)
Anima nera (1962)
I dongiovanni della Costa Azzurra (1962)
Jeg - en playboy (1962)
Un soir .... par hasard (1963)
La smania addosso (1963)
Lo scippo (1965)

Bøger om Annette Strøyberg:
Skandaløse forbindelser af Annette Strøyberg