Kay Rostgaard-Frøhne
Født: 24-6-1893 i Dalby v/ Køge
Død: 25-11-1970 (77 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Kay Balduin Svend Rostgaard-Frøhne (navneforandring 1926) var søn af købmand, senere grosserer Svend Valdemar Sørensen og Aneva Frederikke Conradina Rostgaard. Han tog realeksamen i 1910 og polyteknisk adgangseksamen i 1912 og blev i 1915 ansat ved belysningsvæsenet i Københavns kommune. Han var overassistent samme sted 1946-58. Han begyndte allerede i 1920 at skrive viser til Leon Restorff i Riddersalen og var medforfatter til byens øvrige revyer. I radioen medvirkede han fra 1932-48 som sanger med egne viseprogrammer - samtidig med at han skrev noveller til ugeblade og hørespil. Hans største indsats var dog hans arbejde gennem næsten et halvthundrede år for revyforfattere og komponisters retsmæssige krav og interesser. Han var medlem af Dansk Revyforfatter- og Komponistforbund fra 1918 og beklædte adskillige tillidsposter her, bl.a. var han foreningens formand fra 1958 til 1965 og redaktør af fagbladet "Ord og Toner" gennem 20 år.


Har arbejdet med følgende 5 revyer:
Haslev Sommerrevy (1921)Tekst
Fønix revy (1926)Tekst
I alle de riger eller hvem stjal skægget (1927)Tekst
Byens Smil eller Sommerrevyen (1927)Tekst
Amager og Jorden rundt (1928)Tekst