Lars Muhl
Født: 14-11-1950 (73 år) i Århus

Biografi
Lars Muhl, musiker, sanger, sangskriver og forfatter, der er søn af chauffør, bryggeriarbejder Poul Henning Muhl Pedersen (død 2003) og damefrisør Alice Burkal Muhl, pladedebuterede i 1975 med rockgruppen Daisy og var medstifter af new wave-gruppen Warm Guns (1978-84), der udsendte en række pågående pop- og rocknumre på plader som Italiano Moderno (1981) og Follow Your Heart Or Fall/Lonely (1984). Sangen The Young Go First viste tidligt Lars Muhls talent som crooner. Som solist udsendte han plader som The Glorious Art of Breaking Little Girls' Hearts and Blowing Big Boys' Brains (1986) og King of Croon (1988). Lars Muhl har især gjort sig gældende som sangskriver. Størst succes internationalt har han fået med sangen Ind til dig, der er blevet indspillet af henholdvis Sissel Kyrkjebø og Lis Sørensen og af ham selv i den engelske version One More Minute. I 1993 blev hans sangskrivertalent hyldet af en række danske musikere på pladen From All of Us. Hans erindringsbog "Sjæl i flammer" blev indledningen til et større forfatterskab, der tog form, da Lars Muhl i tiden omkring 2000 definitivt havde forladt musikbranchen. I årene derefter har han koncentreret sig om temaer i vestlig kristen mystik, f.eks. med den personligt prægede trilogi Seeren fra Andalusien (2002), Maria Magdalene (2004) og Gral (2006). Lars Muhl blev den 22. juli 2010 gift med lydterapeut, musiker og forfatter Githa Ben-David (f. 23-11-1961)


Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Strisser på Samsø (1997-1998) 11 Lars Muhl

Har arbejdet med følgende 1 film:
Tekno Love (1989)Musik

Har arbejdet med følgende 2 TV serier:
Strisser på SamsøMusik
Een gang strømerSanger

Bøger om Lars Muhl:
Sjæl i flammer af Lars Muhl

Link til yderligere info:
http://www.larsmuhl.com