Biografi
Georg Otto Ragnar Philipp, skuespiller, var barnebarn af Georg Brandes, som han skrev to bøger om: "Den ukendte Georg Brandes" og "Drengen og Georg Brandes". Han gik på Gammel Hellerup Gymnasium og kom efter skolen på kontor og Niels Brocks Handelsskole. Men begyndte snart efter at læse hos Albert Luther og gennemgik i årene 1934-36 Det Kgl. Teaters elevskole. Han var på studierejser til Berlin og London. Efter sin eksamen rejste han til Odense Teater, hvor han debuterede den 1. september 1936 som Første Violin i "Kvartetten, der sprængtes" efter at han forinden havde medvirket på Friluftsteatret i Faaborg. Siden spillede han Pontus i "Barnet" og en række andre roller, hvor han fik lejlighed til at udvikle sig. Han var engageret på Odense Teater 1936-37 og kom derefter til Ålborg Teater, hvor han også fik mange gode opgaver og bl.a. spillede Nikolaj i "Nøddebo Præstegaard". Siden havde han engagementer på Riddersalen, Betty Nansen Teatret, Dansk Skolescene samt Allescenen og Nygadeteatret. Endvidere turnerede han med Gerda Christophersens selskab, hvor han spillede sammen med Karen Caspersen i "Høfeber" og i "Købt og betalt", hvor Bjarne Forchhammer og Henny Krause var det ene par og Karen Mølholm og Georg Philipp det andet. Han vendte tilbage til Odense Teater og spillede den unge H.C. Andersen i det store jubilæumsår, det var i "To brune Øjne". I nogle år var han teater-reporter fra de udenlandske hovedstæder til Jyllands-Posten. I 1949 medvirkede han i revyen "Knallerten" på Rottefælden i Svendborg. Fra begyndelsen af 50'erne til begyndelsen af 70'erne arbejdede han med mellemrum i Tyskland, hvor han både optrådte på teatret, i film og på radio og TV. For første gang i løbet af 20 år spillede han som dansker med i en tysk film - "Der 20. juli" - optaget over de bevægede dage omkring attentatet på Hitler. Han synkroniserede amerikansk, fransk og dansk film til tysk. Et særligt job havde han ved at låne danske skuespillere sin stemme og tale engelsk og tysk for dem - bl.a. i Lars von Triers film "Europa". I mange af 30´ernes og 40´ernes lystspil dukker han op i baggrunden, og tit dansende med en sød pige. I "Far til fire i byen" (1956), er han den sleske mand på kontoret der hellere vil have sin nevø ind på bekostning af far. Han optrådte også indenfor varieté og cabaret i Danmark, Sverige og Tyskland.