Bent Bentzen
Født: 1-12-1909 i Frederiksberg
Død: 1-10-1993
Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro

Billede af Bent Bentzen
Biografi
Bent Anders Bentzen, der var søn af bankassistent Niels Kristian Bentzen og hustru Selma Kristine Larsen, debuterede som skuespiller i 1929, mens han var elev på Det Ny Teaters elevskole 1928-30 og optrådte i de følgende år på en række teatre i hovedstaden og provinsen, bl.a. Aarhus Teater, Betty Nansen Teatret og på Nørrebros Teater - før han fik sin store rolle som Mr. Cinders på turne med Ib Schønberg. I mellemkrigsårene var han mest beskæftiget med operetter. Han medvirkede også i Helsingør-Revyen, hvor han i revyen "Vi der går Strandvejen" overraskede både med en Hans W-parodi og udførelsen af "Brother, can you spare a dime". Han var knyttet til de fleste af de dengang eksisterende turnéselskaber og blev selv turnéleder ved Andelsteatret. I 1959 blev han regissør ved skuespillet på Det Kgl. Teater. Selv efter at være gået på pension i 1989 tog Bent Bentzen nogle roller på Betty Nansen Teatret i stykket Elefantmanden og på Nørrebros Teater i Vildanden og Sound of Music. Uden for teatret dyrkede han malerkunsten og holdt på sine ældre dage flere udstillinger som maler. Han tog aktiv del i det faglige organisationsarbejde - bl.a. gennem 18 år som bestyrelsesmedlem i Skuespillerforeningen af 1879. Bent Bentzen blev den 18. januar 1933 gift på Københavns Rådhus med skuespillerinden Clara Østø. Siden var han gift med kabaretsangerinden Kate Rosén, men blev skilt i 1943. Derefter blev han den 24. december 1946 gift i Fredens Kirke i København med skuespillerinden Inge Hyllested og de er forældre til skuespillerinden Mette Bentzen.


Har medvirket i følgende 7 film:
Sol over Danmark (1936)Jørgen Juhl - Pouls ven
Diskret ophold (1946)Harry - tjener
De sjove år (1959)Ansat på uni der siger: Betal først!
Den sidste vinter (1960)2. Krovært
Skibet er ladet med (1960)Mand med bordelskib-ide
Komtessen (1961)Ritmesteren
Løgn og løvebrøl (1961)Kaninavler

Har medvirket i følgende 4 revyer:
Esbjerg Revyen 1955
Helsingør-Revyen 1933
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1958 1959
Sønderbro Teater 1932