Michaela Davidsen
Født: 18-4-1939 i København
Død: 9-2-2018
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Michaela Davidsen, senere Nervil, var datter af skuespiller Mogens Davidsen og Elise Meincke Davidsen, født Smith. Sammen med sin tvillingesøster Lise Davidsen medvirkede hun i filmen "De pokkers unger" i 1947. Hun læste senere hos skuespiller Tove Bang og søgte i 1961 optagelse på Det Kongelige Teaters og Privatteatrenes elevskoler men dumpede begge steder. Michaela Davidsen havde et par mindre roller dels i Peer Guldbrandsens film "Lykkens musikanter" og dels i "Det tossede paradis", hvor hun i en scene sammen med mange andre skulle råbe hurra. Michaela Davidsen forlod filmbranchen og beskæftigede sig senere med marketing og administrativt arbejde.


Har medvirket i følgende 3 film:
De pokkers unger (1947)Tvilling
Lykkens musikanter (1962)Ung kontordame
Det tossede Paradis (1962)