Ole Juul
Født: 10-10-1918 i Kolding
Død: 17-4-2009 (90 år) Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning

Billede af Ole Juul
Biografi
Ole Valdemar Juul (oprindelig Juhl - bevilling til den gamle navneform Juul i 1957) var søn af herredsfuldmægtig, landsretssagfører og borgmester Valdemar Frederik Juhl og Vilhelmine Lilli Kerstine Petersen. Han blev uddannet som journalist ved Aalborg Stiftstidende og Jydske Tidende. Allerede mens han var elev rejste han i årene 1938 til 1943 ud og rapporterede som korrespondent fra Tjekkoslovakiet 1939, vinterkrigen i Finland 1940 og tyskernes dramatiske besættelse af Narvik i Norge den 9. april 1940. Sine oplevelser beskrev han senere i bogform. Under besættelsen af Danmark deltog han i det illegale arbejde og var politisk flygtning i Sverige 1943-1945. Ole Juul foretog flere rejser i Nord- og Østafrika og den nære Orient ligesom han havde langvarige ophold i Frankrig og på Kreta og i årene 1977-1983 bosat i Kenya. Ole Juul har skrevet en lang række romaner, rejsebøger, noveller og hørespil. Mest kendt er romanen "De røde enge" som han skrev i besættelselsens sidste tid og som udkom i syv forskellige lande og blev filmatiseret med Bodil Ipsen som instruktør. I 1953 fik han sit andet folkelige gennembrud med romanen "Det tossede paradis" blev ligeledes filmatiseret. Ole Juul har været flittigt benyttet som foredragsholder og han har skrevet en lang række kronikker bl.a. i Politiken, hvor han interviewede kendte kunstnere som Pablo Picasso og Marc Chagal. Ved siden af forfatterskabet arbejdede Ole Juul som landmand med egne gårde forskellige steder i Danmark. I årene 1949-52 var han således ejer af Ørnstrupgaard i Dollerup Bakker. Efter at være blevet enkemand blev han den 28. februar 1948 gift hos sognefogden i Langerød med Kirsten Bang, født Lund (f. 15-11-1921). Ole Juul blev i et senere ægteskab den 25. januar 1957 gift med arkitekt Lise Bøgelund-Jensen (16-08-1928)


Har medvirket i følgende 1 film:
De røde enge (1945)Sabotør

Har arbejdet med følgende 2 film:
De røde enge (1945)Efter roman af
Det tossede Paradis (1962)Efter roman af