Lisa Haidt
Født: 24-5-1911 i Østrig
Død: 5-1-2003 (91 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Lisa Haidt blev født i Østrig, men kom som lille pige hertil under verdenskrigen og hun betragtede Danmark som sit fædreland. Hun var på både fædrene og mødrene side af musikerslægt - og var i øvrigt søsterdatter til Max Skalka. Lisa Haidt sang første gang offentligt da Operaselskabet af 1932 opførte "Mahagonny" på Det ny Teater. Starten som jazz- og refrænsangerinde begyndte for Lisa Haidt tilfældigt. Der afholdtes en refrænsanger-konkurrence, hvor hun meldte sig som deltager nærmest for morskabens skyld. Hun sejrede og vandt første prisen. Hos jazz-pædagogen Astrid Gössel fik hun stimulerende undervisning og meldte sig derefter til National-Scalas Kunstnerforum. Det førte til engagement på National Scala i København sammen med Sonja Steincke - sådan som det ses i indledningen til den danske operettefilm fra 1941 "Alle går rundt og forelsker sig". Efter flere store successer på varieteer herhjemme kom hun til udlandet, hvor hun optrådte i radio og på de førende variete-og kabaretscener. Hun er mor til sangerinden Ann-Liza (Anna-Liza Haidt)(13-03-1945)


Har medvirket i følgende 1 film:
Alle gaar rundt og forelsker sig (1941)Sangerinde i starten, korpige