Rasmus Bjerg
Født: 28-7-1976 i Kolding

Billede af Rasmus Bjerg
Biografi
Rasmus Bjerg, der er søn af keramiker Michael Henningsen og keramiker Lone Ronde, blev uddannet fra Statens Teaterskole i 2000. Forinden var han dog i 1990erne aktiv i Kolding Festspil, senere på børneteatret Skægspire i Odense og på Gladsaxe Teater, hvor han spillede Lenox i "Macbeth". Han var tilknyttet Det Kongelige Teater 2000-03, hvor han bl.a. spillede roller i "En spurv i tranedans", "Den Stundesløse", "Antonius og Cleopatra" og "Vinden i piletræerne". Siden kom han til Aalborg Teater, hvor han har spillet i "Ordet", "Kiss Me, Kate", "Albert Speer", "Vi bygger en røv af bulgur", som han også skrev og instruerede, "Platonov", "Jacques Brel - lever" og "Tre søstre". I 2004 havde han på Aalborg Teater rollen som Pontius Pilatus i musicalen "Jesus Christ Superstar". Men det er via tv, Rasmus Bjerg er blevet kendt af det store publikum, bl.a. gennem en række comedy-tv-programmer som "Wulffmorgenthaler", "Dolph & Wulff", DR2-julekalenderen "Jul i verdensrummet" og "Wulffs Magasin" på DR2, og "P.I.S. - Politiets indsatsstyrke" og spillede den kraftigt dominerende hovedrolle som trylle-entertaineren Jørgen i komedieserien "Mr. Poxycat & Co." på TV2 Zulu. Udover en række børneprogrammer med bjørnen Bruno og forskellige underholdningsprogrammer har han på DR1 medvirket i "Nikolaj og Julie" og "Ørnen", ligesom han er set i et par små roller i tv-serierne "Skjulte spor" og "Hotellet". I 2009 fik han en større rolle som Kurt Birk i tv-serien "Livvagterne". På fimlærredet har han medvirket "Møgunger", "Princess", "Til døden os skiller", "Frode og alle de andre rødder", "Flammen & Citronen" og "Max Pinlig". Rasmus Bjerg blev den 26. juli 2002 gift med regissør og caster Helle Bjerg, født Sørensen (f. 12-01-1974), der nu driver webshoppen Rawmakeup.dk.


Har medvirket i følgende 20 film:
Møgunger (2003)Betjent Halding
Til døden os skiller (2007)Alf
Frode og alle de andre rødder (2008)Vicevært
Flammen og Citronen (2008)Smalle
Max pinlig (2008)Carlo
Oldboys (2009)Henrik B
Parterapi (2010)Bo
Smukke mennesker (2010)Pornoshopindehaver
Alle for én (2011)Timo
Sover Dolly på ryggen (2012)Laust
Alle for to (2013)Timo
Player (2013)Michael-Helge Hansen
All Inclusive (2014)Henrik
Iqbal & den hemmelige opskrift (2015)Æselmand
Iqbal og superchippen (2016)Æselmanden
Alle for tre (2017)Timo
Sikke et cirkus (2017)Kaj, cirkusdirektør
Jeg er William (2017)Morbror Niels
Så længe jeg lever (2018)John Mogensen
Lykke-Per (2018) 

Har medvirket i følgende 6 TV-serier:
Hotellet (2000-2002) 53 Lars
Nikolaj og Julie (2002-2003) 17 Akvariemand
Ørnen (2004-2006) 7 Lille-John
Livvagterne (2009-2010)Kurt Birk
1864 (2014)Oberst Møller
Hånd i hånd (2018) S1E1 S1E2 S1E3 S1E4 Terapeut Lennart

Har medvirket i følgende 2 julekalendere:
Jul i verdensrummet (2006)Klaus Ricardo, anden styrmand
Julestjerner (2012)John

Har lagt stemme til følgende 2 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Wall-E (2008)Kaptajnen
Den magiske juleæske (2016)Krampus

Link til yderligere info:
http://www.lindbergmanagement.com/artists/actors/male/rasmus-bjerg