Rasmus Heide
Født: 16-1-1979 (40 år) i Ribe

Biografi
Rasmus Heide, filminstruktør, manuskriptforfatter og producer, er født og opvokset i Ribe som søn af rektor Niels Jørgen Heide Petersen og lærer Ellen Heide, født Kølvraa. Interessen for film blev konkret i en meget tidlig alder, hvilket inden gymnasietiden var overstået, resulterede i mere end 10 kortfilm, der alle fik visning på DR TV. Efter et praktikophold på Nordisk Film gik vejen forbi Den Europæiske Filmhøjskole. Han nåede end ikke til den første time på Film- og Medievidenskab i København, før han blev hevet ind i Danmarks Radios favn, da en film om Roskilde Festival i 2000 greb deres opmærksomhed. I en årrække var han ansat som producer ved tv og var i 2006 assisterende instruktør på børnefilmen "Der var engang en dreng". I 2007 blev han ansat på Fridthjof Film og brød året efter igennem som instruktør med folkekomedien "Blå Mænd", som var hans spillefilmdebut. Filmen blev et af de største biografhits i 2008. Faktisk solgte den flere billetter end "Sex and the City" og "Batman – The Dark Knight", og flere anmeldere roste Rasmus Heide for at forny dansk folkekomedie. Siden har han instrueret filmene "Julefrokosten", "Alle for Én" og "Alle for To" samt en stribe reklamefilm og musikvideoer. Rasmus Heide blev den 6. februar 2016 gift med forlagsredaktør og forfatter Sara Heide Ejersbo, født Ejersbo Frederiksen (f. 23-08-1980)


Har arbejdet med følgende 7 film:
Ambulancen (2005)Produktions assistent
Der var engang en dreng (2006)Indspilningsleder
Blå mænd (2008)Instruktion, Manuskript
Julefrokosten (2009)Instruktion, Manuskript
Alle for én (2011)Instruktion
Alle for to (2013)Historie, Instruktion
Alle for tre (2017)Instruktion, Manuskript

Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
TomgangInstruktion

Link til yderligere info:
http://www.rasmusheide.com