Frits Møller
Født: 11-12-1930 i København
Død: 19-8-2022 (91 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Frits Møller, der voksede op i små kår på Nørrebro i København, var i sin tid en kendt motorsportskører på Roskilde Ring. I fem år kørte han som lillebilvognmand i København, men i foråret 1959 så han en annonce, hvor man søgte talenter til en racerskole på Roskilde Ring. Han meldte sig og fik hurtigt topkarakter for sin kørsel. Da det gik ham ganske godt besluttede han at slutte med sin vognmandsforretning. Han solgte hyrevognen og købte for pengene i stedet en Austin Healey Sprite. I 1959 begyndte han i stedet at handle med biler og han var i nogle år ansat som bilsælger hos firmaet Borch Christensen, der solgte Fiat-biler. Samme år begyndte han at køre væddeløb og i 1960 blev han Danmarksmester i sportsvogn. I de følgende år blev det til mange store placeringer - ikke mindst på Roskilde Ring. Under optagelserne af filmen “Han, Hun. Dirch og Dario” blev han af filmfolkene fra Saga spurgt om de måtte låne hans bil, hvilket han modsatte sig. Han fik dog nærmere forklaret hvad det gik ud på – og mens man på filmen ser Hanne Borchsenius sætte sig til rette i vognen var det Fritz Møller, der iklædt tilsvarende tøj, stod for selve kørslen. Da han stoppede sin karriere indenfor motorsporten etablerede han i 1969 sin egen bilforhandling med værksted i Håndværkerbyen i Greve, hvorfra han solgte Morris Mascot automobiler. Virksomheden havde på et tidspunkt 12 ansatte. Han byggede også en lejlighed ovenpå den ejendom, hvorfra han solgte automobiler. I 1990 besluttede han sig for at gå på pension, men blev i en årrække boende i lejligheden på 1. sal.


Har medvirket i følgende 1 film:
Han, hun, Dirch og Dario (1962)Racerkører på Roskilde ring