Elga Sinding
Født: 18-3-1859 i København
Død: 16-3-1936 (76 år)
Gravsted: Cimetiére du Pére Lachaise, Paris, Frankrig

Biografi
Anna Elga Augusta Sinding var datter af lejetjener, senere marskandiser Carl Ludvig Julius Betzonich (1827-1870) og Oline Andrea Olsen (1828-1889). Elga Sinding havde prøvet for fru Heiberg og læst med F.L. Høedt inden hun den 10. marts 1875 debuterede på Det Kongelige Teater som Angelique i "Advokat Pathelin". Da hun året efter med held havde spillet Madam Shoppen i "En kone der springer ud af vinduet" blev hun ansat. Hun spillede bl.a. roller i "Pernilles korte Frøkenstand", "Jacob v. Tyboe", "Henrik og Pernille", "Den Stundesløse" og "De Usynlige". Desuden spillede hun Mine Tokkerup i "En Spurv i Tranedans", Amalie i "Genboerne" og Regine i "Gengangerne". Da hendes mand, med hvem hun levede i et lykkeligt ægteskab, ønskes at bosætte sig i Paris, tog hun sin afsked med teatret. Hun stod sidste gang på scenen den 7. maj 1907 i "Den politiske Kandestøber" som den kåde pige Anneke. Elga Sinding blev den 28. maj 1885 gift på Frederiksberg med den norske billedhugger Stephan Sinding (04-08-1846 - 23-01-1922)