Per Rix-Møller
Født: 21-11-1923 i København
Død: 1-9-2003 (79 år)
Gravsted: Mariebjerg Kirkegård - Gentofte (uden markering)

Biografi
Per Rix-Møller medvirkede i 1937 sammen med sine trillingebrødre Bo og Ib Rix Møller i den danske spillefilm "En fuldendt gentleman" - og var et år senere med i en svensk version "Svensson ordnar allt", hvori de optrådte i de samme roller som i den danske film. Per Rix Møller (navneændring til Rix-Møller den 16/8-1967) var søn af prokurist Carl Vilhelm Møller (20-09-1891 - 1960) og hustru Anna Friederike Rix (19-11-1897 - 1980). Han deltog under krigen i en frihedsgruppe, der blev optrevlet af tyskerne, hvorefter han blev interneret i tysk koncentrationslejr i Dachau. Efter krigen og militærtjeneste kom han i isenkræmmerlære hos Carl F. Petersen og blev senere ansat som trælasthandler i Herlev Tømrerhandel. Siden etablerede han egen virksomhed som taxavognmand og havde to vogne, hvormed han indtil sin pensionering kørte både alm. taxakørsel og handicapkørsel. I 1958 mødtes Osvald Helmuth i atelieret med sine trillinge-filmbørn samt Lille Budden, den senere kendte kgl. solodanserinde Inge Sand. Per Rix-Møller blev den 30. december 1945 gift i Sions Kirke med sekretær Gertrud Grøndahl (01-12-1925). Efter skilsmisse blev han den 29. januar 1955 gift på Gentofte Rådhus med Esther Manow Damgaard Nisted, født Rasmussen (f. 17-04-1926)


Har medvirket i følgende 1 film:
En fuldendt gentleman (1937)