Anna Agafia Svideniouk Egholm
Født: 18-6-1996 (27 år)

Billede af Anna Agafia Svideniouk Egholm
Biografi
Anna Agafia Svideniouk Egholm, der er datter af organist Zoia Svideniouk og musikskoleleder Per Egholm, fik violinundervisning fra 5-års alderen og siden 2003 hos Alexandr Zapolski. Hun har haft større roller i flere film, bl.a. "Oskar og Josefine", "Max Pinlig", "Max Pinlig II – på højskole", "Max Pinlig III – på Roskilde" samt "Aldrig alene" og "Sofies Session". I 2007 blev hun vinder af Sigurd og Symfoniorkesterets Musikskolepris. I den anledning deltog hun som solist med Radiosymfoniorkesteret ved flere koncerter i hele landet. I 2007 turnerede hun også med Hotel Proforma som violinist og skuespiller til flere europæiske lande. Hun blev førstepris vinder i Jacob Gade's violinkonkurrence, Vejle i 2008 og var samme år semifinalist i Talent 2008. Anna Egholm fik 1. præmie i Berlingske Musikkonkurrence 2009 - samt guldmedalje i 2012. I 2009 blev hun kåret til "Årets udenlandske musiktalent" i Moskva og som 12-årig tillige vinder af Øresunds Solist 2009 i kategorien 12-16 år. I den anledning gav hun mange koncerter i Sverige - bl.a. Båstad kammermusikfestival. Hun blev vinder af DRs konkurrence Spil for Livet i 2009 og var igen solist med DR symfoniorkesteret. I 2011 modtog hun Jacob Gades tre-årige legat.


Har medvirket i følgende 4 film:
Oskar og Josefine (2005)Kirsten - Peders søster
Max pinlig (2008)Esther
Max pinlig på højskole (2011)Ester
Max pinlig på Roskilde (2012)Esther

Har medvirket i følgende 2 TV-serier:
Ørnen (2004-2006) 9 Mascha
Max pinlig (2007-2008) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 12 13 14 15 Esther