Lis Kauczki (Lis og Per)
Født: 18-8-1943 (80 år) i Århus

Biografi
Lis Kauczki er den ene halvdel af dansktop-duoen Lis & Per, der siden debuten i 1966 har solgt langt over en halv mio. plader og cd'ere. Lis & Per, der er nogle af landets mest populære dansktopsangere har kendt hinanden siden ungdomsårene og de har det meste af tiden kørt et professionelt parløb først som frisører og siden som sangere. I sin tid åbnede de en frisørsalon i Hobro, som de drev i 6 år inden Per Kauczki blev ansat i kosmetikfirmaet L'Oreal, og senere blev marketingchef i firmaet Bella Vista i Silkeborg. Men sangen lå altid og lurede og efter den spæde start i 1966 udviklede karrieren sig for de to, som en dag besluttede at blive professionelle kunstnere. Siden har Lis & Per fundet et stort publikum, hvilket alene salgstallene fortæller med stor tydelighed. De har modtaget adskillige sølv-, guld- og platinplader. Privat er Lis og Per Kauczki bosat i Værum ved Randers.