Emil Poulsen II
Født: 17-8-1876 i København
Død: 21-7-1957 (80 år)
Gravsted: Risskov Kirkegård - Århus (findes ikke)

Biografi
Emil Poulsen, teatermaler, var søn af skuespiller Olaf Rye Poulsen og hustru Henriette Emilie Bryde, og havde fra sin far arvet et udpræget kunstnertemperament. Efter uddannelse på Kunstakademiet blev han elev på Det Kongelige Teaters malersal under teatermaler Güllich. I 1901 kom han i forbindelse med teaterdirektør Benjamin Pedersen på det nyåbnede Aarhus Teater. Efter at have malet en prøvedekoration til Oehelenschlägers "Hakon Jarl" blev han fast knyttet som teatermaler ved teatret. Her virkede han gennem 48 år. Emil Poulsen opnåede at blive teatrets ældste kunstner og førte sin malerkost under de skiftede direktører indtil han ønskede at fratræde i 1949, hvor han trak sig tilbage til sit hus i Risskov. De sidste år var Emil Poulsen svagelig. Siden sin 80 års fødselsdag var han bundet til sengen og plejedes af sin hustru. Emil Poulsen blev i 1949 skilt fra Ingeborg Margrethe Terndrup og blev samme år den 18. november 1949 gift på Frederiksberg Rådhus med kostumiere Illa Caroline Pedersen (f. 18-10-1905)