Torben Lendager
Født: 23-4-1951 (72 år) i Slagelse

Biografi
Torben Lendager, sanger og komponist, der er søn af tjener Jan Sigvard Lendager og hustru Inge Margrethe, født Christensen, begyndte som 14-årig sin karriere i et beatorkester og udsendte desuden en single med titlen "Jeg klipper mit hår". I 1969 dannede han gruppen The Walkers, der i 70erne blev populær og genstand for en massiv dyrkelse blandt teenagepiger. Thw Walkers havde en række hits som "Dabadio-Dabadie", "Sha-la-la-la-la", "Little Kitty" og "Forever together" inden gruppen i 1976 blev opløst. I 1978 udsendte han en solo-lp og deltog samme år i den store World Popular Song Festival i Tokyo. Han fik sit gennembrud som solist med singlen "Vi holder fest". Siden markerede Torben Lendager sig mest som sangskriver af popmelodier især til det danske Melodi Grand Prix, bl.a. "Når man kun er 18 år", "Gi' mig tid" og Lonnie Devantiers "Hallo, hallo", der sejrede ved finalen i 1990. Siden skrev han sammen med John Hatting "Kære lille mormor" til Richard Ragnwald. I 1999 indsang Torben Lendager nummeret "Babies Ablaze" til filmen "Bleeder". Gennem 15 år var Torben Lendager gift med Susanne Doreng.


Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Cirkusrevyen (1990)Musik

Bøger om Torben Lendager:
Torben Lendager - Forever together af Susanne Haxthausen Doreng