August Rasmussen
Født: 22-10-1838 i København
Død: 5-5-1922
Gravsted: Assistens Kirkegård - Nørrebro - Kbh

Biografi
Paul August Rasmussen debuterede som skuespiller, men det var som teaterdirektør han fik sin største betydning. Han rejste i provinsen med et ensemble, hvis kunstneriske kvalifikationer var udenfor enhver tvivl. Blandt skuespillerne var navne som Betty Schmidt, Betty Guldbrandsen (Borchsenius), Carl Price, Amalie Hagen Hougaard og Fanny Petersen. I en lang årrække var han Odense Teaters leder. I midten af 1880erne flyttede han til København og rykkede ind på Casino, hvor han opførte store udstyrsoperetter og eventyr-sangspil. I en periode var August Rasmussen teaterdirektør for Casino sammen med Fritz Petersen, men samarbejdet opløstes hurtigt. Han var gift med den mange år yngre forfatterinde Valborg Rasmussen.