Eva Juel Hammerich

Biografi
Eva Juel Hammerich voksede op med sine forældre, der i mange år har drevet en lille boghandel på Amager. Efter sin studentereksamen gik hun på Handelshøjskolen i København og havde egentlig besluttet at blive tolk. I 1994 fik hun et job som runner på en reklamefilm, som hendes svoger Rumle Hammerich instruerede. De følgende år arbejdede hun for forskellige produktionsselskaber og fik i 1996 en opgave som researcher på "Frøken Smillas fornemmelse for sne". Det førte fra marts 1996 til en ny opgave med at være personlig assistent for den irske filmstjerne Richard Harris, der skulle spille med i filmen - og samarbejdet med ham fortsatte siden i forbindelse med andre udenlandske filmproduktioner. I 1997 blev hun optaget på filmskolen AFI i Los Angeles og flyttede i efteråret 1997 til Hollywood sammen med familien og ægtemanden Mark Hammerich, som hun giftede sig med før afrejsen. I 1999 afsluttede hun Master of Fine Arts, og da familien vendte tilbage til Danmark, flyttede hun og ægtefællen fra hinanden. Under uddannelsen holdt hun fortsat kontakt med Richard Harris og hun arbejdede som hans assistent lige frem til hans død i 2002. I årene derefter arbejdede hun med et europæisk manuskriptudviklings- og træningsprogram og endvidere på forskellige danske spillefilm. I 2005 grundlagde hun produktionsselskabet Nepenthe Film sammen med produceren Nina Lyng. Selskabets første spillefilm var "Simon & Malou" (2009) og siden har selskabet lavet "Noget i luften" (2011).


Har medvirket i følgende 1 film:
Den gode strømer (2004)Betjent

Har arbejdet med følgende 9 film:
Operation Cobra (1995)Produktion
Davids bog (1997)Produktion
Inkasso (2004)Indspilningsleder
Simon & Malou (2009)Post produktion, Postproduktion, Producer
Oldboys (2009)Associate producer
Noget i luften (2011)Producer
Skammerens datter (2015)Producer
Skammerens datter II - Slangens gave (2019)Producer
Madklubben (2020)Executive Producer, Producer