Ole Ousen
Født: 28-8-1942 i Frederiksberg
Død: 4-4-2013 Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Ole Ousen, guitarist, der var søn af Knud Erik Ousen og Poula Jespersen, startede allerede i sine teenageår med at udforske musikken, da han til sin konfirmation fik en guitar foræret. Dette skulle blive startskuddet til et professionelt musikerliv, der bl.a. har omfattet samarbejde med John Mogensen og deltagelse i Ib Glindemanns orkester. Han indspillede desuden plader med navne som Jesper Thilo, Finn Ziegler og Lise Reinau. Tidligt fik Ole Ousen smag for teatret og han spillede med i en række forestillinger både på Det Kongelige Teater og Det Danske Teater. Fra 1991 slog han sit navn ekstra fast ved sit samarbejde med Ørkenens Sønner. I dette forum, hvor han gennem mange år akkompagnerede de fire ørkensønners vokal med sin virtuose jazz-guitar, fik han kunstnernavnet Oraklet. Ole Ousen blev den 21. juli 1997 gift på Københavns Rådhus med skuespillerinden Kirsten Olesen efter at de forinden havde dannet par i 23 år.


Har medvirket i følgende 1 film:
Min kones ferie (1967)Musiker (Banjo)

Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
Kald mig LivaMusik (solist)