Karen Blixen
Født: 17-4-1885 i Rungstedlund, Rungsted
Død: 7-9-1962
Gravsted: Ewalds Høj, Rungstedlund, Rungsted

Biografi
Karen Christentze Blixen-Finecke, forfatterinde, var datter af kaptajn Wilhelm Dinesen (død 1895), der var officer og af jysk godsejerslægt og Ingeborg Westenholz (1856-1939), der var barnebarn af den københavnske storkøbmand A.N. Hansen. Hun studerede oprindelig kunst. Karen Blixen blev den første kvindelige danske forfatter af internationalt format. Gennem foredrag og genfortællinger af sine historier i radioen blev hun en landskendt stemme, hvis langsomme, antikverede diktion bidrog til at befæste myten om hende som den aristokratiske "Baronesse". Karen Blixen var fra første til sidste færd både som person og i skrift en provokerende, kontroversiel skikkelse i dansk åndsliv. Allerede som ung viste hun talent med tre noveller. Hun rejste i 1913 til Kenya og giftede sig i Afrika i 1914 med sin svenske halvfætter baron Bror von Blixen-Finecke og ægteskabet gav hende mulighed for at undslippe det indelukkede kvinderegimente på Rungstedlund, der efter faderens selvmord i 1895 blev udøvet af moderen og den magtfulde moster Bess. Sammen med Bror Blixen drev hun en kaffefarm ved Ngong Hills i protektoratet Britisk Østafrika (senere Kenya). Årene i Afrika blev den centrale oplevelse i hendes liv, som beskrevet i den selvbiografiske "Den afrikanske farm" (1937) og suppleret i "Skygger paa Græsset" (1960). Hun blev skilt fra Bror Blixen i 1925 og efter mange års økonomisk skranten måtte farmen sælges i 1931. Karen Blixen vendte samme år tilbage til Danmark, hvor hun bosatte sig i barndomshjemmet Rungstedlund nord for København og ernærede sig som forfatter. Hendes økonomiske fallit og kærlighedstabet, da den britiske aristokrat Denys Finch Hatton (1887-1931) brød deres mangeårige forhold, er i "Den afrikanske farm" tilrettelagt som en tragedie med hende selv som den store tragedienne. På Rungstedlund færdiggjorde hun de fortællinger, hun var begyndt på i Afrika. Hun skrev på engelsk og debuterede 1934 i USA med "Seven Gothic Tales" under pseudonymet Isak Dinesen. Blandt hendes kendte udgivelser er historierne i "Syv fantastiske Fortællinger" (1935), "Vinter-Eventyr" (1942) og "Sidste Fortællinger" (1957). Under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 skrev Karen Blixen guvernante-romanen "Gengældelsens Veje" (1944) under et nyt pseudonym Pierre Andrézel. I årene efter 2. Verdenskrig knyttede Karen Blixen efterhånden venskaber med en række danske kulturpersonligheder og yngre danske digtere, som fik deres gang på Rungstedlund. Blandt dem var Thorkild Bjørnvig, Jørgen Gustava Brandt, Ole Wivel og litteraturforskeren Aage Henriksen. I årene efter krigen var hun i mange år plaget af sygdom, som hidrørte fra behandlingen for den syfilis, hun havde pådraget sig omkring 1914. Det siger noget om forfatterens helbredstilstand, at hun kaldte sit værk i 1957 for "Sidste Fortællinger". I 1958 fulgte "Skæbne-Anekdoter" med "Den udødelige Historie" som sammen med "Babettes Gæstebud" (1950) blev verdenskendte, gennem filmatiseringen af henholdvis den amerikanske Orso Welles (1968) og den dansk-franske instruktør Gabriel Axel (1987). Karen Blixens øvrige forfatterskab rummer desuden essays med blandt andre "En Baaltale med 14 Aars Forsinkelse" og "Daguerreotypier" (1951) samt de posthumt udgivne "Efterladte fortællinger" (1975). Kort før sin død oprettede hun Rungstedlundfonden, hvis formål det skulle være at varetage hendes forfatterrettigheder. Fondens midler blev væsentligt øget, da "Den afrikanske farm" blev filmatiseret i 1985 under titlen "Out of Africa", instrueret af Sydney Pollack, hvilket gjorde det muligt i 1991 at indrette Karen Blixens hjem som museum. Det har senere vist sig at Karen Blixen i 1959 var meget tæt på at få nobelprisen i litteratur. Hendes bøger er oversat til samtlige hovedsprog.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Babettes gæstebud (1987)Bogforlæg

Bøger om Karen Blixen:
En lille bog om Blixen af Sune de Souza Schmidt-Madsen
Karen Blixens Afrika af Jørgen Stormgaard