Knut Hamsun
Født: 4-8-1859 i Vågå, Norge
Død: 19-2-1952 (92 år)
Gravsted: Nørholm, Grimstad, Norge

Biografi
Knut Hamsun, norsk forfatter, der var født med navnet Knud Pedersen, havde fra 1873 tilfældige jobs bl.a. som butiksmedhjælper, lærer og vejarbejder. Fra 1879 til 1895 boede Knut Hamsun på mindst 50 forskellige adresser. I 1880erne havde han bl.a. to lange ophold i USA, hvor han havde forskellige typer arbejde og fik inspiration til sine første litterære forsøg. Han fik sit gennembrud med bogen "Sult" i 1890. Efter gennembruddet fortsatte Knut Hamsun sit vagabonderende liv og boede blandt andet i Finland, Rusland og Tyrkiet. Knut Hamsun skrev mere end 40 romaner samt skuespil og digtsamlinger. Et højdepunkt havde han med "Markens Grøde" i 1917, som indbragte ham Nobelprisen i litteratur i 1920. For nobelprispengene købte han godset Nørholm i Grimstad. I krigsårene 1940-1945 støttede han besættelsesmagten. I 1940 opfordrede han sine landsmænd til at stoppe deres modstand, ligesom han i 1945 publicerede en stærkt rosende nekrolog over Hitler. Efter Tysklands nederlag i 1945 blev Hamsun retsforfulgt. Straffesagen mod ham blev dog frafaldet på grund af hans høje alder. Men i 1948 blev han dømt til at betale sin del af nazisternes kollektive erstatningsansvar. Denne bøde knækkede ham økonomisk, og det var kun på grund af et lån, som Gyldendals forlag ordnede, at Hamsun kunne beholde Nørholm. Knut Hamsun blev den 16. maj 1898 gift i Johanneskirken i Oslo med Bergljot Goepfert - et ægteskab, der i 1908 endte med skilsmisse. I 1909 giftede han sig igen med den norske skuespillerinde og forfatter Marie Andersen (19-11-1881 - 04-08-1969), som han levede med resten af sit liv.

Bøger om Knut Hamsun:
"Knut Hamsun - rejsen til Hitler" af Tore Rem


Har arbejdet med følgende 1 film:
Sult (1966)Efter roman af