Jytte Høeg Brask
Født: 2-9-1909 i Frederiksberg
Død: 31-1-1984
Gravsted: Anholt Kirkegård

Biografi
Jytte Ovidia Høeg Brask var datter af kontorchef, cand. jur. Frants Richard Høeg Brask (03-05-1877 - 11-01-1942) og hustru Elisabeth Ovidia Hansen. Hun læste hos direktør Svend Aggerholm fra 1928-29 og kom på Det Kgl. Teaters elevskole 1929-31 og debuterede på Det Kgl. Teater i maj 1931 som Hero i "Stor Staahej for Ingenting". I årene 1931-32 og 1939-40 var hun ansat ved Odense Teater og senere var hun 2 år i Riddersalen og på turneer hos Arne Weel, Gerda Christophersen, Kaj Mervild, Harald Stabehl m.fl. Hun blev 24. oktober 1942 gift på Frederiksberg Rådhus med skuespilleren Eyvind Johan-Svendsen.


Har medvirket i følgende 3 film:
Vagabonden (1940)En sygeplejerske
Møllen (1943)Hare-Ane
For frihed og ret (1949) 

Har medvirket i følgende 3 revyer:
Apollo Revyen 1934
Nørrebros Teater 1932
Riddersalen 1932