Cy Nicklin
Født: 21-4-1940 (84 år) i London, England

Biografi
Cy Nicklin, engelsk sanger og guitarist, spillede oprindeligt trompet og saxofon, men skiftede derefter til banjo, som i 1962 blev erstattet af guitar. Cy Nicklin flyttede til Danmark, hvor han, med afstikkere til England og Belgien, optrådte sammen med den amerikanske banjospiller Bill Thornton. Efter at have mødt skuespilleraspiranten og sangeren Maia Aarskov udgav de sammen en single i 1965. I Belgien mødte han den franske sanger og guitarist Robert Lelièvre (01-10-1940 - 26-08-1973) og sammen med Maia Aarskov dannede de i 1965 folkemusikgruppen Cy, Maia og Robert, der havde sin storhedstid i årene 1965-67. Cy, Maia & Robert turnerede bl.a. med den amerikanske sanger Paul Simon i Jylland i 1965, ligesom de varmede op for den engelske sanger Donovan ved dennes koncerter i København og Malmø. Det meste af gruppens musik blev leveret af LeLievre, der døde alt for tidligt. Gruppen nåede at udgive to singleplader og to LP-plader, bl.a. albummet "Out of our Times" (1967) inden de af musikalske årsager gik hvert til sit. Efter tiden med Cy, Maria & Robert var han med i Day of Phoenix og fra 1970 medstifter af og sanger og guitarist i Culpeper's Orchard. Indtil 2008 arbejdede han i 12 år med European Jazz Orchestra. Cy Nicklin har komponeret musik til filmene "Stine og drengene" (1969) og "Et døgn med Ilse" (1971), hvor han også spiller en rolle. Han har desuden haft roller i "Helle for Lykke" (1969) og "Hændeligt uheld" (1971) Siden har han i 1970erne og 1980erne virket som lyddesigner for bl.a. Palle Mikkelborg og Niels-Henning Ørsted Pedersen og som producer for en lang række danske musikgrupper og solister. Bl.a. producerede han den danske gruppe TV-2s debutalbum "Fantastiske Toyota".


Har medvirket i følgende 3 film:
Helle for Lykke (1969)Sanger
Hændeligt uheld (1971)Guitarist
Et døgn med Ilse (1971)Eric, Ilses mand

Har arbejdet med følgende 2 film:
Helle for Lykke (1969)Sanger, Musik
Stine og drengene (1969)Musik