Adam Tønsberg
Født: 14-8-1967 (56 år) i København

Biografi
Adam Tønsberg der er søn af Niels Steffen Henriksen (27-04-1945) og skuespillerinde Marianne Tønsberg (08-08-1945), meldte sig til casting efter at hans mor havde set et opslag, hvor man ledte efter drenge til filmen "Zappa". Adam Tønsberg udgik fra Christianshavns Gymnasium i 1986. Han tog bachelor i økonomi fra Copenhagen Business School i 1991 og afsluttede samme sted en international forretningsuddannelse med MBA i 2002. I 1994 blev han ansat på Carlsberg Bryggerierne, hvor han over årene 1996-97 var produktchef og bl.a. var initiativtager og drivkraft for at få Carlsberg Danmark og Carlsberg International på internettet. I 1999 blev han salgschef i modebranchen hos InWear Group og fortsatte i 2000 over i it-branchen som direktør i Neo Ideo (Leo Burnett Group). Adam Tønsberg fortsatte karrieren som administrerende direktør for Scandinavian Design Group 2002-03 og har siden 2006 været direktør for Tønsberg Holding Aps. og partner i Expeerience A/S, der leverer strategiske sparringpartnere til virksomhedernes topledere. Udover rollen som Bjørn i "Zappa" medvirkede han også i spillefilmen "Tro, håb og kærlighed" fra 1984. I årene 1991-96 var han gift med Berit Cecilie Brix (02-10-1967)


Har medvirket i følgende 2 film:
Zappa (1983)Bjørn
Tro, håb og kærlighed (1984)Bjørn