Hanne Laursen
Født: 22-8-1957 (66 år) i Jerslev v/ Hjørring

Biografi
Hanne Laursen, skuespiller og foredragsholder, er født og opvokset i Nordjylland. Hun debuterede i 1986 i Tårs revyen og medvirkede samme år også i Vrå revyen. Siden optrådte hun i 1992 med sin egen monolog "Rengøringskuller" og igen i 1997 med sin egen monolog "Bokseren". Samme år indledte hun et samarbejde med Pedersens Sommercabaret og sammen med skuespilleren Jørgen Bing og pianisten Ernest Petersen turnerede hun gennem tretten år rundt i det nordjyske sommerland. De skrev selv mange af teksterne, viserne, sketch og monologer. I 2000 tog Hanne Laursen orlov fra et job som børnehaveklasseleder for at hellige sig teaterlivet på fuld tid. Hun spillede bl.a. på Jomfru Ane Teatret i Ålborg og var her med til at starte den populære julecabaret i 2001, ligesom hun skrev børneforestillingen "Mig og mit monster" til teatret. I 2005 kom hun med i "Svend, Knud og Valdemar" på Vendsyssel Teater og spillede også med i forestillinger som "Indenfor murene", "Laser og Pjalter", "Guitaristerne" og "Et juleeventyr". I 2012 havde hun en stor opgave med soloforestillingen om Shirley Valentine, som blev en stor publikumssucces. Hanne Laursen har desuden skrevet adskilige revytekster, viser og et par børneforestillinger.


Har medvirket i følgende 1 film:
Klumpfisken (2014)Lisbeth

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Norskov (2015-2017) S1E1 S1E4 S1E5 Regionsrådsformand