Carsten Nash
Født: 13-11-1946 (77 år) i Frederiksværk

Biografi
Carsten Nash Jørgensen, maler, fotograf, grafiker og landskabskunstner, er søn af digteren og maleren Jørgen Axel Nash og advokatsekretær, korrekturlæser og maleren Anna Vibeke Nording (Mulle Nash). Carsten Nash medvirkede som dreng i en statistrolle i filmen ”Himlen er blå” af Svend Aage Lorentz. I filmen ”Smil Emil” havde han en rolle som en kammerat der blot droppede ind. Selv om Carsten Nash var optaget af det filmiske medie valgte han karrieren som kunstmaler. Han begyndte at male som 18-årig og blev uddannet henholdsvis på Kunstakademiet 1968-76 og på Kunstakademiet Devlet Güzel Sanatlar Akademisi i Istanbul i 1971. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1971. Ud over at være repræsenteret på en række danske kunstbiblioteker og flere udenlandske, især svenske museer, har han siden 1976 været aktivt udstillende på en lang række udstillinger i Danmark, Sverige, Island og Finland. Carsten Nash, der er medlem af Billedkunstnernes Forbund, har bl.a. solgt sine ofte farvekraftfulde værker til private samlere i bl.a. USA og Mexico og desuden har han bl.a. for DSB udsmykket IC-3 toget ”Henrik Gerner”. I de kolde danske vintermåneder flytter Carsten Nash sin bopæl fra Tibirke i Nordsjælland til det lidt mere behageligere klima mellem Nimes og Montpellier i Sydfrankrig.


Har medvirket i følgende 2 film:
Himlen er blå (1954)Barn
Smil Emil (1969) 

Link til yderligere info:
http://www.carstennash.dk