Gorm Worsaae
Født: 18-2-1937 i Frederiksberg
Død: 23-9-2008 Mindebog

Biografi
Gorm Worsaae (Nielsen) var søn af postassistent Johannes Albert Nielsen og hustru Anna Emilie Worsaae. Han blev uddannet på Det Kongelige Teaters elevskole 1959-1961 og tilbragte de første mange år af sin karriere som freelance-skuespiller med gode roller bl.a. som den unge mand i "Hvem er bange for Virginia Woolf" og som rektoren i Strindbergs "Et drømmespil". Efter elevskolen var han på studierejser til England og Polen. I en længere årrække var han tilknyttet Aalborg Teater og spillede siden på de fleste af landets teatre. I begyndelsen af 1960'erne var han med til at sætte Gladsaxe Teater igang, og det samme var tilfældet med Jomfru Ane Teatret i Aalborg. I sin tid på Aalborg Teater spillede han en lang række markante karakter-roller, bl.a. Arthur i "Søskende" af H.C. Branner. Han var også instruktør, bl.a. på forestillingerne "Åh, sikken dejlig krig" og "Hva' med lidt kærlighed" og gennem en årrække stod han bag amatørers vikingespil samt en rockopera med 130 amatørskuespillere syd for Thisted.


Har medvirket i følgende 1 film:
Juliane (2000)Sadelmager

Har medvirket i følgende 3 TV-serier:
Krigsdøtre (1981) afsnit nr: 5
Bryggeren (1996-1997) afsnit nr: 2 Ole Erichsen
Strisser på Samsø (1997-1998) afsnit nr: 7 Børge Pedersen