Hans Holtegaard
Født: 5-8-1952
Død: 25-6-2021 Mindebog
Gravsted: Lønstrup Kirkegård

Biografi
Hans Holtegaard, der voksede op i Hjørring, blev oprindelig uddannet som elektriker. Gennem næsten 50 år som musiker og autodidakt skuespiller satte han sit præg på kulturlivet i Vendsyssel. Han var i 1973 som sanger og trommeslager med til at stifte orkestret Slåbrock Band sammen med Alex Gullach og Kjeld Thorbjørn - et band hvis barokke humor fik legendarisk status - i hvert fald hos de vendelboer og enkelte søndenfjords, der forstod dialekten fra Søndre Tornby og omegn i klassikere som "To gears Disella" og "Å er så glå ve dyjr". Siden blev teatret og skuespillet hans verden. Han deltog fra begyndelsen i 1984 i det, der med tiden udviklede sig fra et turnerende egnsteater til Vendsyssel Teater. Han var med hele vejen og spillede gennem de mere end 25 år i utallige store og små roller - og prøvede kræfter i snart sagt alle genrer. Han spillede her bl.a. i "Men den skønneste krans" i 1989 og "Parasitterne" i 2014. Hans Holtegaard gæstespillede på Svalegangen i Århus og på Ålborg Teater og spillede brudens far i Randers Egnsteaters store succes "Bryllupsfesten". Desuden fik han en stor personlig succes med rollen som faderen i den Reumert-nominerede "Prinsesserne", som gæstespillede på Gladsaxe Teater, Odense Teater og Svalegangen i Aarhus. Hans Holtegaard medvirkede i flere danske spille- og reklamefilm. Han havde bl.a. roller i "Hjælp - min datter vil giftes", "Hvidsten Gruppen" og "Lykke Per". Desuden var han med i tv-serier som "Bryggeren", "Dicte", "Norskov", "Sygeplejeskolen" og "Hvide Sande". De yngre generationer vil huske ham som bedstefar i to sæsoner julekalender med "Ludvig og Julemanden". Hans Holtegaard spillede også revy i Kolding og medvirkede i Hjørring Revyen i 7 sæsoner, ligesom han i to år spillede i Aalborg Vinterrevy hos Ernst Trillingsgaard. Hans Holtegaard blev tildelt Spar Nord Hjørrings kulturpris i 2015, hvor han blev fremhævet som en fremragende ambassadør for kommunen.


Har medvirket i følgende 11 film:
Hjælp - Min datter vil giftes (1993)Pølsemand
Surferne kommer (1998)Kresten
Vikaren (2007)Hønsefarmeren
Gaven (2008)Lastbilchauffør
Hvidsten Gruppen (2012)Ebbe Nielsen
MGP Missionen (2013)Kurt
Far til fire - Onkel Sofus vender tilbage (2014) 
Sommeren 92 (2015)Hans Bjerg Pedersen
Dan Dream (2017)Køber i Forum
Lykke-Per (2018)Pantelåner
Den tid på året (2018)Eigil

Har medvirket i følgende 6 TV-serier:
Bryggeren (1996-1997) 7 9 Niels Butterdej
Dicte (2013) 9 Henning Pedersen
Norskov (2015-2017) S1E2 S2E1 S2E2 S2E3 S2E5 HC
Sygeplejeskolen (2018-2020) S1E1 S1E3 S1E5 S1E6 S2E1 Hr. Østergaard
Gidseltagningen II (2019) 1 5 Peter Arenstorff
Hvide Sande (2021) S1E2 S1E7 Borgmesteren

Har medvirket i følgende 11 revyer:
Aalborg Vinterrevy 2005 2016
Hjørring-Revyen 1998 1999 2000 2001 2003 2014 2015
Kolding Sommerrevy 2009
Randers Sommer Revy 2009

Har medvirket i følgende 1 julekalendere:
Ludvig og julemanden (2011,2016)Henning - Martine og Thomas' bedstefar