Biografi
Elsebeth Reingaard var datter af Jørgen Reingaard og hustru Karen Margrethe Silcowitz. Hun arbejdede i årene 1962-66 som international anerkendt fotomodel og mannequin i både Tyskland, Danmark og Frankrig inden hun brød igennem som skuespiller. Fra 1964 til 1971 indspillede hun en række spillefilm og modtog Kulturministeriets debutantpris for filmen "Paradis retur". Hun fik sin teaterdebut på Comediehuset i 1965. Elsebeth Reingaards interesse for kultur førte hende ind på kunsthistoriestudiet på Københavns Universitet - et studie, der siden hen blev byttet ud med jurastudiet. Hun var gift med filmfotograf og instruktør Jesper Høm (05-10-1931 - 01-03-2000). I sommeren 1973 hjalp hun ægtemanden med at starte kunstbiografen Delta i Huset i Magstræde. I 1974 flyttede Høm over til Delta Bio i Kompagnistræde med kælderrestauranten "Smukke Marie", som blev drevet af Elsebeth Reingaard. Hun er mor til fotografen Marc Reingaard Høm. I 1987 blev hun gift med advokat Per Neumann (07-05-1957) med hvem hun fik datteren, skuespiller Helene Reingaard Neumann.