Niels-Erik Linkov
Født: 4-10-1947 (73 år) i København

Biografi
Niels-Erik Linkov red som dreng i Amager Ponyklub, hvor han bl.a. deltog i hesteopvisninger ved dyrskuer. Da man i avisen søgte efter børneskuespillere til filmen "Den hvide hingst" syntes han at det kunne være morsomt at deltage og meldte sig. Han var blandt de sidste fire der konkurrerede om hovedrollen, som dog gik til Stig Wilner Hansen, mens de øvrige drenge fik mindre roller i filmen. Filmoptagelserne, der fandt sted i sommerferien, foregik bl.a. i brunkulslejerne ved Søby (syd for Herning), Faxe, Rømø og på en ridebane i Høje Sandbjerg. Efterfølgende foregik eftersynkroniseringen i lydstudier. Lippizaner-hingsten blev lånt af Cirkus Schumann, mens ponyerne i filmen blev udlånt fra Daphne Brays Rideskole i Gl.Holte. Niels Erik Linkov var lærer i 25 år og har fra 1980 til 2005 drevet virksomhed med gede- og fåreavl bl.a. ved Nakkehoved Fyr i Gilleleje. Senere flyttede han til Gammelby ved Skærbæk i Sønderjylland, hvor han er fortsat som selvstændig med engroshandel af uld- og skindprodukter.


Har medvirket i følgende 1 film:
Den hvide hingst (1961)