Henrik Wolsgaard-Iversen
Født: 1-5-1938 (85 år) i København

Biografi
Henrik Wolsgaard-Iversen, programmedarbejder og redaktør, er søn af forlægger og forfatter Herman Wolsgaard-Iversen (død 1971) og Lili Wolsgaard-Iversen (født Garth-Grüner (død 1983). Han fik sig en journalistisk uddannelse ved Faaborg Avis, Folketidende og Nykøbing Falsters Venstreblad inden han kom til Berlingske Tidende, hvor han havde job som jazzanmelder. I 1972 blev han ansat ved Danmarks Radio, hvor han gennem 1980erne og 1990erne havde en chefstilling inden for TV - først som programchef i TV's Underholdningsafdeling og siden som chef for DR Fiktion. Inden sin pensionering var han programmedarbejder og redaktør. Henrik Wolsgaard-Iversen fik i 2010 jazzformidlerprisen for gennem et langt liv at have formidlet jazz gennem artikler i dagspressen og tidsskrifter samt udsendelser i radio og tv. Han blev den 18. juli 1962 gift med den amerikanske sangerinde Rosita Thomas (23-09-1935 - 06-01-1995).


Har medvirket i følgende 2 film:
I morgen, min elskede (1971)Korrekturlæser
Mor, jeg har patienter (1972)Patient

Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
Johansens sidste ugudelige dageRedaktion