Jørgen Kristian Schindel
Født: 23-10-1936
Død: 13-11-2010 (74 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Jørgen Kristian Schindel var født i Gørlev på Sjælland og under sit teologistudium ved Københavns Universitet blev han indkaldt til søværnet, hvor han blev feltpræst. I 1968 afsluttede han sin eksamen og blev i juni ordineret i Aarhus Domkirke. Fra samme år og frem til sin pensionering i maj 2004 virkede han som sognepræst i Fruering og Vitved sogne ved Skanderborg. I 1993 udgav Jørgen Kristian Schindel prædikesamlingen "Udvalgt til livet, kåret til kærlighed" og tre år senere fulgte endnu en prædikensamling med titlen "Det hviler i vantro, vugges på modvilje". Jørgen Kristian Schindel var meget optaget af forfatteren Albert Dam, der var født i Virring-Vitved og han holdt en række foredrag om Albert Dam og hans prisbelønnede forfatterskab. Fra 1973 og frem til pensioneringen lavede Jørgen Kristian Schindel sognets kirkeblad "Kirke & Kontakt" og fik også her afløb for den kreativitet der var en fremtrædende del af hans personlighed.


Har medvirket i følgende 1 film:
Århus by Night (1989)Frederiks far