Lasse Ellegaard
Født: 24-6-1944 i København
Død: 12-9-2025 (81 år) Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Lasse Ellegaard, journalist og forfatter, var søn af formand for SID Knud Ellegaard (28-12-1917 - 15-11-1979 og ledende socialrådgiver Gudrun Szigeti (født Jensen). Lasse Ellegaard blev ansat på Roskilde Tidende fra 1. august 1965 og fortsatte den 1. september 1968 på Information, hvor han både var chefredaktør og korrespondent. Gennem karrieren var han skribent ved flere af de største medier i Danmark. I løbet af årene arbejdede han således både på Weekendavisen, Det fri Aktuelt og Ekstra Bladet og TV Avisen, og han var Jyllands-Postens Mellemøst-korrespondent fra 1997 til 2004 og korrespondent for Politiken i London fra 2005 til 2007. I de senere år skrev han analyser om Mellemøsten og klummer til Dagbladet Information. Han vandt flere priser, blandt andet Publicistprisens ærespris i 2021. Lasse Ellegaard blev den 4. maj 1968 gift med journalist Karen Dorthea Fredslund Ellegaard i et ægteskab, der varede gennem 21 år. Lasse Ellegaard døde i sit hjem på Falster.
Har medvirket i følgende 1 film:
Mig og Charly (1978) | Mand på avisredaktion |