Alban Lendorf
Født: 7-9-1989 (34 år) i København

Biografi
Alban Lendorf, skuespiller, instruktør og solodanser, er søn af maler, keramiker og skuespiller Anne Elisabeth Lendorf og rosengartner, arkitekt og forfatter Torben Thim. Han blev som 17 årig uddannet som balletdanser fra Det Kongelige Teaters Balletskole i 2006 og ansat som korpsdanser ved Den Kongelige Ballet 2008. Alban Lendorf blev udnævnt til solist 2010 og solodanser 2011 efter at have danset soloherre i "Etudes". Han fik hovedroller i de største balletter og karrieren fik endnu et stort løft, da han som 25-årig blev solodanser på American Ballet Theatre i New York - sideløbende med at han var gæstesolist på nogle af verdens største scener. I 2019 flyttede Alban Lendorf hjem til Danmark og startede en ny karriere som skuespiller. Her har han medvirket i filmene "De Standhaftige" og "Skyggen i mit øje". I 2021 spillede han hovedrollen som Jean i Strindbergs teaterstykke "Frk. Julie". På musicalscenen har Alban Lendorf gjort sin entre med en stærk præstation i "Den Skaldede Frisør". Udover en række internationale priser, har Alban Lendorf også vundet Reumert-prisen som Årets Danser i 2012 og 2014, og i 2021 blev han tildelt ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen.


Har medvirket i følgende 2 film:
De Standhaftige (2016)David
Skyggen i mit øje (2021)Peter

Har medvirket i følgende 1 TV-serier:
Dag & nat (2022) 8 Lukas

Link til yderligere info:
http://www.albanlendorf.com/