Tina Kiberg
Født: 30-12-1958 (65 år) i Frederiksberg

Biografi
Tina Sarsøe Kiberg (oprindelig Hansen - navneændring 1965), kgl. kammersanger, operasanger og sangpædagog, er datter af operasanger Claus Lembek og sangpædagog Birgit Sarsøe Kiberg. Hun blev uddannet ved Det Kongelige danske Musikkonservatorium og Opera-Akademiet. Hun debuterede i 1983 som Leonora i "Maskarade". Tina Kiberg blev ansat ved Det Kongelige Teater, hvor hun bl.a. har sunget Tatjana i Eugen "Onegin", Pamina i "Tryllefløjten", Elsa i "Lohengrin", Elvira i "Don Juan", Mimi i "La Bohéme", Feltmarskalinden i "Rosenkavaleren", Ariadne i "Ariadne på Naxos", Desdemona i "Otello", Grevinden i "Figaros Bryllup", Elena i "Siciliansk Vesper", Elisabeth i "Don Carlos", Ellen Oxford i "Peter Grimes" og Leonore i "Fidelio. Hun debuterede i Bayreuth i 1992 som Elisabeth i "Tannhäuser". Hun blev den 11. februar 1990 gift med kgl. kammersanger og sceneinstruktør Stig Fogh Andersen (f. 24-02-1950), men ægteskabet blev opløst i 2007.


Har medvirket i følgende 1 film:
Babettes gæstebud (1987)Filippas sangstemme

Bøger om Tina Kiberg:
Liv & Levelse af Tina Kiberg og Michael Moritzen
Liv og levelse af Michael Moritzen og Tina Kiberg