Hanne Sørensen
Født: 12-7-1966 (57 år) i Århus

Biografi
Hanne Sørensen, der spillede Mona i Nils Malmros' film "Kundskabens træ" fra 1981 blev valgt til rollen, da Nils Malmros besøgte Risskov skole på sin vej til de århusianske folkeskoler for at finde eleverne til filmrollerne. Hanne Sørensen, der ikke medvirkede i andre filmproduktioner, husker optagelserne som en rigtig god oplevelse for livet. Hun blev siden uddannet som sygeplejerske på Vejle Sygeplejeskole og arbejdede først på Vejle Sygehus inden hun blev ansat på Horsens Sygehus - nu Hospitalsenheden i Horsens -, hvor hun er ansvarlig for operationer og hygiejne. I filmen fik hun øgenavnet Klister. "Åh, hvor er det typisk, Klister altid går i hælene på os" lyder een af filmens replikker. Øgenavnet fra filmen hang ved i mange år og hun blev ofte siden konfronteret med sin filmrolle af folk som huskede hende – eller øgenavnet. Hun var engang ude for at en patient, der vågnede op efter en operation og som det første spurgte om hun ikke var Klister – selvom hun endda både bar maske og hætte.


Har medvirket i følgende 1 film:
Kundskabens træ (1981)Mona