Malene Darre
Født: 6-8-1966 (57 år) i Århus

Biografi
Malene Darre gik på Strandskolen i Risskov, da Nils Malmros på sin vej til skolerne i Aarhus og omegn søgte efter sine medvirkende til filmen "Kundskabens træ". Blandt temmelig mange interesserede som aflagde replikprøver blev Malene Darre valgt til prøvefilmning og fik efter videooptagelsen tilbud om en filmrolle. Hun husker at Nils Malmros specielt gik efter udseendet, der skulle svare til hans erindringer om personerne fra egen skoletid. Hun medvirkede ikke i andre filmproduktioner udover at være statist. Malene Darre blev i 1994 uddannet som ingeniør i Horsens og fik job som marketingkoordinator hos ABB A/S i Fredericia. Hun blev derefter ansat som salgskoordinator hos Cyncrona A/S inden hun den 1. marts 2008 tiltrådte stillingen som produktchef hos Motron A/S i Risskov. Virksomheden blev pr. 1. juli 2010 opdelt i selskaberne Motron A/S og Eltwin A/S, hvorefter Malene Darre blev tilknyttet salgsorganisationen i Eltwin A/S, der udvikler, producerer og sælger elektronikkomponenter.


Har medvirket i følgende 1 film:
Kundskabens træ (1981)Loppe