Ib Rhodén
Født: 20-8-1931
Død: 3-1-1996
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Ib Rhodén Jørgensen, journalist, tekstforfatter og showarrangør, begyndte som gøglerlærling hos professoren på Dyrehavsbakken. Siden ernærede han sig ved egne shows. Mest kendt var 50ernes og 60ernes gave- og reklameshows. Hans reklameshows var i starten ofte knyttet til de mange store både, der besejlede Øresund med underholdningsarrangementer og toldfrit indtag af spiritus. I 1960 Købte han materiellet fra Cirkus Louis og startede året efter Cirkus Ib, der gik konkurs inden cirkussæsonen var slut. Sammen med Volmer-Sørensen arrangerede han også store shows i Tivolis Koncertsal - uden tv på. Han slog ligeledes sit navn fast, da han i 1968 skabte en dansk version af fjernsynets "Good Old Days" og tog på Danmarks-turné med den ægte Leonard Sachs (26-09-1909 - 15-06-1990) og danske medvirkende. Siden arbejdede han som ugebladsjournalist og revyforfatter. Ib Rhodén var gift med bugtaler Lili Rhodén, født Ketner.


Har arbejdet med følgende 2 revyer:
Grenå Revyen 1978 (1978)Tekst
Cirkusrevyen (1981)Tekst