Ellen Nielsen
Født: 27-6-1890 i Gentofte
Død: 24-5-1968 (77 år)
Gravsted: Solbjerg Parkkirkegård - Frederiksberg

Billede af Ellen Nielsen
Biografi
Ellen Ingeborg Nielsen, kgl. operasangerinde, var datter af prokurist Olaf Frederik Kirstein Nielsen og skuespillerinden Mathilde Nielsen og dermed født til scenen. Hun studerede sang hos kgl. kammersangerinde Ida Møller og på den kgl. Operaskole. Hun debuterede på Det Kongelige Teater i 1918 som Leonora i "Maskerade" og med sin kønne sopran gjorde hun sig smukt gældende og var i besiddelse af en for datidens operakunstnere sjælden skikkelsesdannende evne. I årenes løb havde hun det vanskeligt med at forene stemmen, der pegede mod det lyriske og personligheden, der havde lettere ved at finde udtryk i det humørfyldte, som f.eks. i rollen som Adéle i "Flagermusen". Udover roller i operaen havde hun også flere skuespilroller bl.a. som Mor Karen i "Elverhøj". Hun forlod Det Kongelige Teater en snes år før sin død. Ellen Nielsen blev den 9. december 1922 gift i Holmens Kirke med tandlæge Axel Petersen (f. 14-07-1890)


Har medvirket i følgende 1 film:
Krudt og klunker (1958)Bedstemor - Ewalds mor