Tut Kragh
Født: 6-11-1916 i København
Død: 29-9-2002 (85 år)
Gravsted: Manglende oplysning

Billede af Tut Kragh
Biografi
Tut Kragh (Karen Margrethe, kaldet Grethe Kragh), der var datter af dyrlæge i Nykøbing Falster Morten Kragh (25-05-1876 - 05-06-1963) og hustru Ellen Olivarius (08-05-1882 - 13-08-1968), var først på en klosterskole i Belgien. Derefter kom hun på Spejderskolen i Korinth på Fyn og derfra gik turen til Zahles sociale kursus i København. Så lærte hun at danse og at lære andre at danse. Hun fik stilling som danselærer i et større københavnsk danseinstitut indtil hun fandt ud af at hun ville være mannequin og blev ansat i et københavnsk stormagasin. Hun sendte sit billede ind, da Ugebladet "Film" udskrev en konkurrence med henblik på at finde en almindelig pige til filmen "En ganske almindelig pige. Fra hele landet strømmede det ind med ansøgninger fra ganske almindelige piger, og stor forbavselse vakte det derfor, da ASA gik hen og engagerede den unge skuespillerinde Bodil Kjer til at spille stykkets titelrolle. Mange af indsenderne til Ugebladet "Film" følte sig holdt for nar. Aftalen imellem bladet og filmselskabet ASA gik ud på, at pigen, der vandt konkurrencen skulle have en betydende rolle i filmen. Dette løfte blev imidlertid brudt, da manuskriptforfatteren som nævnt ovenfor i stedet valgte at lade prøvede kræfter spille den ganske almindelige pige - og lod Tut Kragh spille en birolle efter at hun var prøvefilmet. Tut Kragh medvirkede ikke senere i andre film.


Har medvirket i følgende 1 film:
En ganske almindelig pige (1940)Else Lind - skuespillerinde