Jacoba Jessen
Født: 23-12-1888 i Odense
Død: 7-1-1978 (89 år)
Gravsted: Ordrup Kirkegård - Kbh (nedlagt)

Billede af Jacoba Jessen
Biografi
Jacoba Jessen (Karen Marie Jacoba Hansen) - kaldet Cuba - optrådte første gang 15 år gammel på Thisted Sommerteater og året efter spillede hun Nitouche i Nykøbing Falster. I 1906 fik hun sin officielle debut med titelrollen i "Frk. Nitouche" på Odense Teater. Efter nogle års provinstourneer, bl.a. ved Oddgeir Stephensens selskab i 1909, kom hun i 1910 til Frederiksberg Teater, hvor hun spillede sammen med Carl Alstrup og vakte opmærksomhed i forestillingen "Det grønne haab". Samme år deltog hun sammen med sin mand i "Odense Revolution eller Sommerrejsen" på Odense Sommerteater, hvor hun havde arrangeret forestillingens danse. I sommeren 1910 var parret en del af Emanuel Gregers trup i opførelsen af sommerrevyen "Niels Pinds eventyr". I sæsonen 1912/13 var hun engageret ved Casino og spillede derefter på Centralteatret indtil hun fik engagement på Dagmarteatret i sæsonerne 1914/15 - 1916/17. Det blev dog på Nørrebros Teater hun de følgende 9 år kom til at opleve de største personlige successer - særligt i farcen "Fars pige" som opførtes over 300 gange. I 1922 sang hun "Jomfru endnu" på Nørrebros Teater i forestillingen "Sommer i by". Sidst i karrieren medvirkede hun fra 1926 i Apollo Teatrets forestillinger, men spillede også i "Nørrebro Revyen 1930". I 1930erne var hun bl.a. engageret ved Føniks Teatret. Hun indstillede sin karriere, da nazisterne den 19. januar 1945 nedbrændte Apollo Teatret og hun fik derefter bevilling som restauratør til "Færgekroen" i Tivoli, hvor "kromutter" overfor et talstærkt publikum, heriblandt mange stamgæster gerne sang for. Hun medvirkede på film i "Dyrekøbt ære" i 1911 og hendes medvirken var herefter sporadisk. Hun medvirkede bl.a. i Bryggerens Datter 1912, Selma fra Øen 1915 og Hævnens Nat 1916. For Nordisk Films Kompagni medvirkede hun i 1918 og 1919 i enkelte film heriblandt Præsidenten 1918 og Klovnen 1926. Hun blev den 22. maj 1908 gift med skuespilleren Gerhard Jessen. Jacoba Jessen var mor til provinsteaterdirektør Peter Willemoes Jessen.


Har medvirket i følgende 2 film:
Saa til søs (1933)Jordemoder
Skaf en sensation (1934)Værtinde

Har medvirket i følgende 18 revyer:
Apollo Revyen 1926 1927 1928 1929 1932
Betty Nansen Teatret 1911
Charlottenlund-Revyen 1912
Fønix Teatret 1937 1938
Nørrebros Teater 1917 1918 1919 1920 1922 1923 1925 1930
Tivoli 1911

Har medvirket i følgende 9 stumfilm:
Dyrekøbt ære (1911) 
Bryggerens datter (1912) 
Selma fra Øen (1915) 
Hævnens nat (1916) 
Brændt a' (1919) 
Kærlighedens Almagt (1919) 
Præsidenten (1919) 
Metode i Galskaben (1921) 
Klovnen (1926) 

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Odense Revolution (1910)Koreografi