Reine Brynolfsson
Født: 15-1-1953 (71 år) i Annedal, Göteborg, Sverige

Biografi
Reine Claes-Göran Brynolfsson, svensk skuespiller, begyndte med at læse jura ved Göteborgs Universitet men hoppede af efter et par års studier og kom ind på Scenskolan i Malmö i 1976. Efter afsluttet uddannelse kom han som free lance til Göteborgs stadsteater, hvor han blev 1979-84 - afbrudt af perioden 1981-82, hvor han foretog et års studier på en teaterskole i New York. Han fik i 1983 sit gennembrud som den yngste søn Ricky i "Kaos är granne med Gud" på Göteborg Stadsteater. Siden 1990 har Reine Brynolfsson været fast knyttet til Dramaten, hvor han bl.a. har medvirket i "Det blodiga parlamentet" og "Richard III". I 1999 spillede han John i "Sju/Tre". I 2006 spillede han titelrollen i "Macbeth" på Det Kongelige Teater. I høj grad er han blevet kendt for sine Lars Norén fortolkninger og har medvirket i flere af Norén's tv-opsætninger som "Natten är dagens mor" (1984), der var Brynolfssons tv-debut, "Kaos är granne med Gud" (1984), "Komedianter" (1987), "Hebriana" (1990) og "Och ge oss skuggorna" (1993). Han har bl.a. haft filmroller i "BlackJack" (1990) og som præsten i "Änglagård" (1992). Desuden havde han i 2003 en stor tv-rolle i serien "Belinders auktioner". Han modtog Svenska Filmakademins Kurt Linderstipendium 1987, det af Svenska Akademien uddelte Carl Åkermarks stipendium 1997 og O'Neillstipendiet 2005.


Har medvirket i følgende 3 film:
Ofelia kommer til byen (1985)John, bedemandsmedhjælper
Sidste dans (1994)Claes
Anna (2000)Morten

Priser, legater m.m:
Robert for Årets mandlige hovedrolle  i filmen Ofelia kommer til byen (1986)