Dan Tschernia
Født: 11-2-1947 i København

Biografi
Dan Tschernia, tv-direktør, er søn af fabrikant Hirsch Tschernia (død 2002) og hustru Ilse Tschernia (død 1975). Han studerede fransk og engelsk ved Københavns Universitet 1966-67 og blev uddannet på Den Danske Filmskoles instruktørlinie i 1969. Efter endt uddannelse arbejdede han i Danmarks Radio i perioden 1969-81 - primært for TV-Kulturafdelingen, men også for Radioens Underholdningsafdeling og som udenrigsmedarbejder ved Radioavisen. Ved siden af sin TV-journalistik har han produceret både TV-teater og opsat forestillinger. I 1970 instruerede han Benny Andersens TV-teaterforestilling "Faders Kop" og i 1972 iscenesatte han Bent William Rasmussens "Hvem har Bolden?" på Gladsaxe Teater, hvor han også var medinstruktør på Holbergs "Henrik og Pernille". Efter en årrække 1981-86 som dansk kulturattache ved ambassaden i Paris vendte han tilbage til Danmarks Radio, hvor han stod bag en række fornemme præstationer inden for TV-kulturjournalistikken. Siden 1. august 1989 har han været direktør for TV2/Lorry. Han instruerede i 1980 filmen "Danmark er Lukket" og han har desuden været filmanmelder ved ugemagasinet NB, free lance kommentator, ligesom han i tidens løb har været skribent til forskellige aviser, bl.a. Politiken. Dan Tschernia blev den 5. maj 1970 gift med lektor, cand. mag. Hanne Rønnike (23-01-1950).


Har medvirket i følgende 1 film:
Danmark er lukket (1980)Mødedeltager

Har arbejdet med følgende 2 film:
Danmark er lukket (1980)Instruktion, Manuskript